Et land, der fængsler
Af Professor, dr.jur. Flemming Balvig
Artikel i Information, 21.07.97, bringes med forfatterens tilladelse
Europarådet og dets mange udvalg m.v. har i adskillige udtalelser og betænkninger
anbefalet og begrundet, at brugen af frihedsstraf bør reduceres. Gennem bl.a. særlige
statistikker følger og overvåger man da også situationen i medlemslandene
på netop dette område ganske nøje.
De sammenligninger, det er muligt at foretage mellem kriminalitet og strafanvendelse i de
europæiske lande, står nu foran en yderligere forbedring. En egentlig europæisk
kriminalstatistik er under udvikling.
Et første udkast og en afprøvning af mulighederne foreligger under titlen "European
Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics" (Europarådet, 1995). Denne
publikation indeholder oplysninger fra en halv snes lande, hovedsagelig vedrørende
kalenderåret 1990. Danmark er ikke med, men det står selvfølgelig enhver frit
for at bevæbne sig med den danske kriminalstatistik (for 1990) og tjekke efter, hvordan
Danmark placerer sig i det europæiske billede.
Ved en sådan øvelse vil man blandt andet opdage, at Danmark i europæisk
sammenhæng ikke just er noget særligt voldeligt samfund. Det fremgår af
sammenligninger af drabsstatistik, politiregistrerede voldsanmeldelser og
voldsofferundersøgelser. F.eks. ligger de politiregistrerede voldsanmeldelser omkring 50%
under gennemsnitsniveauet for de andre lande.
I den dominerende politiske og mediemæssige debat har det udviklet sig til et dogme i
Danmark, at vold skal koste fængsel. Voldsmanden skal ind og ruske tremmer. Sådan
er det da også i de fleste tilfælde i praksis. 60% af alle voldsforhold (vedr.
straffelovens §§
þ 244-246), der blev afgjort med tiltalefrafald, bøde eller frihedsstraf i 1990 resulterede i
ubetinget hæfte eller fængsel.
Anderledes ser det dog ud, hvis vi i stedet sætter det samlede antal domme til ubetinget
frihedsstraf for vold i forhold til det samlede antal registrerede voldsanmeldelser. Procenten falder
da til 18. Forskellen skyldes, at et betydeligt antal voldssager ikke opklares, at yderligere et
betydeligt antal sager henlægges på grund af bevisets stilling, at en del
afgørelser omfatter flere forhold, at nogle frikendes m.v.
De 18 procent repræsenterer således den absolutte minimumsrisiko for, at en
voldsperson, hvis sag politianmeldes og -registreres, har for at ende op med en ubetinget
frihedsstraf.
Og hvordan tager dette sig så ud i europæisk sammenhæng?
Ifølge
statistikken anvendes den ubetingede frihedsstraf over for vold i intet andet land så meget
som i Danmark. Her følger Europaråds-statistikkens tal for antal ubetingede
frihedsstraffe for vold pr. 100 politianmeldte og -registrerede voldssager i de 9 lande, der
foreligger tal for, plus Danmark:
Danmark
|
18.4
|
Ungarn
|
9.9
|
Frankrig
|
9.5
|
Nordirland
|
7.2
|
Sverige
|
5.7
|
Schweiz
|
4.8
|
England
|
4.7
|
Skotland
|
3.4
|
Holland
|
2.7
|
Tyskland
|
1.0
|
Mest bemærkelsesværdigt er det, at vor store sydlige nabo, Tyskland, klarer sig med et
årligt antal ubetingede frihedsstraffe for vold, der i absolutte tal
kun er lidt større end det danske (godt 2.000 over for knapt 1.500). Hyppigheden i de
lande, der ligger tættest på os - Ungarn og Frankrig - er næsten 50%
lavere.
Et måske for de fleste - danskere - lidt mere forventeligt billede får man, hvis man
alene ser på ubetingede frihedsstraffe på et halvt år og derover i forhold til
politianmeldelser. Så placerer Danmark sig omkring midten, på niveau med Sverige og
Skotland, men dog klart over niveauet i Schweiz, Holland og Tyskland.
Herved understreges og tydeliggøres, at den i europæisk sammenhænge
statistisk set nærmest abnorme brug af ubetingede frihedsstraffe i voldssager i Danmark
først og fremmest drejer sig om relativt korte straffe.
Der er mange faldgruber i sammenlignende kriminalstatistik og mange forbehold at tage.
Alligevel er det min vurdering, at den europæiske kriminalstatistik ikke gør det muligt
at komme uden om spørgsmålet:
Hvorfor stirrer politikere, medier, jurister og befolkning i Danmark sig blind på tremmer,
når det drejer sig om vold? Hvorfor kan man ikke - som så mange andre steder - finde
ud af at anvende de mindre indgribende strafreaktioner, hvor ikke mindst samfundstjeneste
repræsenterer et betydeligt mere meningsfyldt, humant, billigt og effektivt valg.
Er det vold at spærre folk inde i en celle og låse udefra, selv om der findes mere meningsfyldte og effektive handlemuligheder?
I så fald giver den europæiske kriminalstatistik på voldsområdet et ganske frygtindgydende billede af det
europæiske brohoved mellem Tyskland og Sverige.
|
|
