Bush er ikke morder
Af seminarielærer Niels Graverholt
Kronik i Ekstra Bladet 02.11.00
Den amerikanske præsidentkandidat, George W. Bush, er ikke morder. I hvert fald ikke i juridisk forstand. Men at dømme efter hans politiske gerninger er hans moral ikke meget bedre end moralen hos mange af de 145 personer, som han i sine 5½ år som guvernør i Texas har ladet henrette.
Bush hævder, at dødsstraffen sparer menneskeliv på grund af dens afskrækkende virkning på andre potentielle mordere. Men der findes ikke én eneste undersøgelse, som støtter denne påstand. Tværtimod har de 38 amerikanske stater med dødsstraf en højere mordrate end de øvrige stater, og undersøgelser har sågar vist stigninger i antallet af mord i tiden umiddelbart efter en henrettelse. Det er da også uendelig naivt at tro, at straffens størrelse skulle påvirke en person, som i en ophidset tilstand og måske under påvirkning af stoffer er i færd med at begå mord - og det er da også kun 1% af USA politichefer, der mener, at dødsstraffen har en positiv effekt.
Og retssystemet i Texas er næsten ligeså primitivt som Bush' tankegang. Et effektivt system med offentlige forsvarere findes ikke i Texas, så de 90% af de 445 indsatte på dødsgangen, som ikke selv kunne rejse flere hundrede tusinde kroner til en forsvarer, måtte tage til takke med uduelige beskikkede forsvarere - f.eks. ham, som faldt i søvn flere gange under retssagen, fordi han "kedede sig". Denne sag resulterede i en dødsdom, som Texas' appelret stadfæstede fordi, som en dommer sagde: Der står i forfatningen, at man har krav på en forsvarer, men der står ikke noget om, at han skal være vågen!
Gary Lee Graham blev henrettet sidste sommer efter en parodi af en retssag. Anklagerens eneste vidne hævdede under retssagen at kunne genkende ham som den person, som hun en sen aften på en mærk gade gennem sine bilruder havde set et glimt af, da han skød en anden mand. Der var ikke andre beviser, men Graham blev dødsdømt. Senere afslørede nye forsvarsadvokater under appelsagen, at to andre personer, som overværede mordet, havde tilbudt at vidne på, at Graham ikke var morderen. Desuden havde undersøgelser vist, at Grahams pistol ikke var mordvåbnet. Desuden viste sagens akter, at hovedvidnet ikke havde genkendt Graham, da politiet havde vist hende fotos af ham fra arkivet.
Disse forhold havde Grahams oprindelige forsvarer kendt til, men brugte dem ikke i retssagen. Han var også kendt for at møde småberuset i retten og havde fået flere disciplinærstraffe for sin uduelige opførsel i retten. Men løbet var kørt, Graham ligger på fængselskirkegården i Huntsville.
Det hører i øvrigt med til historien, at han kun var17 år på mordtidspunktet. I Bush's Texas ser man nemlig stort på internationale konventioner - både når det gælder henrettelsen af mindreårige og når det gælder hjerneskadede og udviklingshæmmede - f.eks. Terry Washington, henrettet i 1997, som havde en mental udvikling svarende til en 7-årig.
Uduelige forsvarere i disse alvorlige sager er ret almindeligt, og selv om man skulle få en hæderlig og kvalificeret forsvarsadvokat, er der ingen grund til at føle sig sikker. For hvor den offentlige anklager råder over enorme ressourcer og masser af eksperter til at finde belastende oplysninger, så bevilger dommeren ofte kun latterlig små beløb til forsvarets efterforskning, eksperthjælp m.v., og nogle dommere vil endog bestemme, hvilke eksperter forsvaret skal benytte sig af.
Der er da også ofte grund til at betvivle dommernes upartiskhed, idet de vælges ved offentlige valg, og her tæller en stribe dødsstraffe som bevis på, at man tager kampen mod volden alvorligt, mere end smalltalk om en fair retssag.
Også anklageren og sheriffen har som politisk valgte interesse i at få én eller anden dømt - skyldig eller ej - og der er masser af eksempler på, at småforbrydere har undgået retsforfølgelse efter at have vidnet til fordel for anklagemyndigheden, ligesom der er en række eksempler på, at politi og anklagemyndighed har tilbageholdt bevismateriale, som var til gunst for den anklagede.
Jay Burnett, forhenværende kriminaldommer i Harris County, har da også erklæret, at der for ham ikke er nogen tvivl om, at uskyldige er blevet henrettet.
Elendigheden i Bush' retsvæsen dokumenteres også af Chicago Tribunes gennemgang af retssagerne for 131 af de fanger, som Bush har ladet henrette. I 40 af sagerne fremlagde forsvarsadvokaten ingen beviser til gavn for den anklagede. 29 sager byggede på vidneudsagn fra en psykiater, som den amerikanske psykiaterorganisation betegner som uetisk og upålidelig - og som i øvrigt går under betegnelsen Dr. Death fordi hans totalt usaglige vidnesbyrd har kostet masser af anklagede livet, ofte uden at han overhovedet har mødt dem. I en tredjedel af sagerne var der beskikket en forsvarer, som før eller efter sagen blev idømt disciplinærstraf eller mistede sin bestalling p.g.a. overtrædelse af reglerne for god advokat adfærd.
Selv om dødsstraffen er populær i USA og ikke mindst i Texas, så forsøger Bush at appellere til de moderate vælgere ved også at fremstå som en menneskelig og retskaffen person.
I sommer, da debatten om DNA-test i retssager var på sit højeste og 95% af vælgerne var tilhængere af den, fandt Bush det for første gang i sin karriere opportunt at benytte sin ret til at udsætte en henrettelse i en måned, så en DNA-test eventuelt kunne bevise Ricky Nolen McGinn uskyld. Det gjorde den ikke, og der var da også snesevis af allerede henrettede, som det havde været langt mere oplagt at teste, men Bush havde brug for McGinn som statist i sit valgshow.
Og når han kritiseres for ikke at benåde en dømt, hvis skyld i særlig grad kan betvivles, undskylder han sig med, at han kun kan gøre det efter anbefaling fra Texas' benådningsnævn - og glemmer at fortælle, at han selv har udnævnt alle 18 medlemmer, som utvivlsomt ville reagere på det mindste vink fra Bush for ikke at miste deres fyrstelige honorar.
At retssikkerhed ikke optager Bush synderligt meget viser sig da også ved, at han har nedlagt veto mod et lovforslag om, at mordsigtede skal have en forsvarer inden for 20 dage, samt et lovforslag om bedre offentlig finansieret forsvar for ubemidlede.
Som guvernør har George W. Bush afsløret en usædvanlig grad af kynisme og vilje til at ofre selv uskyldige menneskeliv, ikke for at bekæmpe lovløsheden, men for at skaffe sig selv magt. Hvis han virkelig bliver valgt som præsident for verdens mægtigste nation, må man med en omskrivning af et hans yndlingsudtryk sige:
God bless ikke bare America men resten af verden.
|
|
