Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/010609-rehabilitering.php on line 12

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1.txt' for inclusion (include_path='.') in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/010609-rehabilitering.php on line 12
dk/art/oversigt.htm#010609-rehabilitering
Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1a.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/010609-rehabilitering.php on line 16

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1a.txt' for inclusion (include_path='.') in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/010609-rehabilitering.php on line 16
Amerikas dilemma: Straf eller rehabilitering?

USA's kriminalitet har været faldende i ti år, men nu stiger den igen.
Samtidig begynder de to millioner mennesker, der kom i fængsel i løbet at 90'erne, at komme ud igen. Det tvinger USA til at genoverveje sin holdning til straf og rehabilitering.

Af Marcus Rubin
Artikel i Politiken 09.06.2001




Er man fange i et amerikansk fængsel - hvad man i høj grad må håbe aldrig bliver tilfældet - er Los Angeles ikke det værste sted at havne.
Siden slutningen af sidste år har byens fængsler givet de indsatte mulighed for at tage universitetskurser og praktikophold for at forbedre deres chancer for et normalt liv, efter de kommer ud af fængslet.
I et forsøg på yderligere at reducere oddsene for at fangerne igen havner bag tremmer, er der efter løsladelsen arrangeret forskellige indslusningstilbud, skånejob og boliger.
Set med danske øjne lyder det måske ikke af meget, men for nutidens USA er det noget nær revolutionerende. Som Los Angeles sherif, Lee Baca, sagde til avisen Los Angeles Times i forbindelse med lanceringen af det nye program, "det er et enestående program, og en kæmpeforandring i forhold til, hvordan vi normalt tænker i forbindelse med fanger. Indtil nu har vores fokus jo primært været at holde på fangerne, ikke rehabilitere dem".
Indtil videre er Los Angeles en undtagelse. Selv ellers liberale stater som New York har gennem mange år skåret ned på undervisning og efterfølgende indslusning og afvænningsprogrammer for narkomaner.
Til trods for, at hver fjerde indsatte er i fængsel på grund af narkoforbrydelser er antallet af fanger, der tilbydes afvænning, mere end halveret siden 1993.
Årsagen er enkel, i de senere år har de fleste amerikanske stater fokuseret langt mere på at spærre folk inde end på at rehabilitere dem. Gennem de sidste 20 år er antallet af fanger i de amerikanske fængsler firedoblet til omkring to millioner, svarende til omkring en ud af 142.
Det er verdensrekord, for et års tid siden overhalede USA sin tidligere rival Rusland, der i mange år havde rekorden. Antallet af fanger i USA er efterhånden blevet så højt, at det er begyndt at få indflydelse på landets arbejdsløshedsstatistik.
Men med rehabiliteringen står det til gengæld sløjt til. Ifølge det amerikanske justitsministerium er recidivprocenen - antallet af fanger, der kommer i fængsel igen - blevet mere end fordoblet gennem de samme små 20 år, hvor antallet af fanger er eksploderet. Fra 18 procent i 1980 til over 36 procent i 1998.
At recidivprocenten er gået i vejret kan ikke for alvor overraske. I en ny bog om det amerikanske fængselsvæsen 'Going up the River: Travels in a Prison Nation' fortæller den prisbelønnede journalist Joseph Hallinan, der normalt skriver for Wall Street Journal, hvordan det for hovedparten af amerikanske fængsler ikke ligefrem er i højsædet at få folk på ret kurs igen.
Hallinan beskriver, hvordan fangerne i 'Alabama Limestone Correctional Center' hver morgen får en ordentlig hammer i hånden, og så kan de ellers gå i gang med at knuse sten. Fem dage om ugen, ti timer om dagen. Ifølge Hallinan er den type straffearbejde i god tråd med den amerikanske befolknings holdning, der har ændret sig markant over den sidste generation. For 30 år siden mente flertallet, at formålet med straf var rehabilitering, i dag mener de fleste, at formålet med straf er straf. Hverken mere eller mindre.
Som Todd Clear, en professor ved John Jay College of Criminal Justice i New York, for nyligt sagde til avisen Boston Globe "Gennem 80erne og 90erne blev formålet for de fleste fængsler bare straf, og politikerne begyndte at konkurrere om, hvem der kunne gøre det mest ubehageligt for fangerne at være i fængsel".
Ingen illustrerer den tendens bedre end Joe Arpaio, der i meningsmåling efter meningsmåling kåres som USAs mest populære sherif. For Sherif Joe, som han kaldes, tror om nogen på straf frem for rehabilitering. Tidligere på året bragte tidsskriftet 'Harpers Magazine' et ikke særligt flatterende portræt af Sherif Joe, der med al tydelighed viste, hvordan han i de syv år siden han blev valgt som sherif i Maricopa County i Arizona - der omfatter byen Phoenix - har gjort livet surt for områdets fanger.
Han har droppet fængslerne og huser nu i stedet fangerne i ørkenen i gamle militærtelte fra Koreakrigens tid. Luksusvarer som cigaretter, pornoblade, varm mad og kaffe er afskaffet, lænket tvangsarbejde er genindfør og tv er bandlyst.
Siden han blev sherif er antallet af indsatte blevet mere end fordoblet, men der er stadig plads til flere. Uden for teltlejren hænger et stort neonskilt, der i bedste motelstil siger, at der stadig er ledige pladser. Og sherif Joe er altid på udkig efter nye former for ydmygelser af de indsatte. Senest har han tvunget dem til at gå med lyserødt undertøj og ved sengetid afspillet taler af den tidligere republikanske toppolitiker Newt Gingrich.
Sherif Joes fortsatte popularitet viser bedre end mange meningsmålinger, at det i forhold til den amerikanske befolkning stadig betaler sig for politikere at være 'tough on crime'.
Siden demokraten Michael Dukakis i 1988 tabte præsidentvalget, da han erklærede sig imod dødsstraf, har ingen national politiker turdet andet end at støtte hårde straffe.
Selv den ellers liberale Bill Clinton henrettede under sin valgkamp i 1992 en evnesvag mand, der helt tydeligt ikke fattede, hvad der foregik (han gemte for eksempel sin dessert til efter henrettelsen).
At slå på hårdere straffe for at score stemmer er selvsagt heller ikke ukendt på denne side af atlanten, hvor både socialdemokrater som Tony Blair og hjemlige politikere som Anders Fogh Rasmussen har benyttet sig af tricket.


Men når det i Europa alligevel ikke har nået noget, der bare ligner samme omfang som i USA, skyldes det formentlig især, at man der har haft en betydeligt større og mere voldelig kriminalitet at slås med. Og når de mange og hårde fængselsstraffe har vundet så udbredt accept i det amerikanske samfund, er det ikke mindst, fordi de er faldet sammen med et historisk fald i kriminaliteten.
Gennem de seneste 10 år er USAs kriminalitet faldet med op imod otte procent årligt, og politikerne og hovedparten af befolkningen tilskriver de hårdere straffe og det øgede antal politi æren. At eksperter som f.eks. Alfred Blumstein, en professor ved Carnegie Melton Universitet, er uenige og mener at faldet i virkeligheden mere skyldes det økonomiske opsving og det faldende antal unge, har ikke betydet det store. Kriminaliteten faldt jo, så hvorfor bekymre sig?
Men nu tyder noget på, at USA alligevel er ved at være tvunget til at genoverveje sin holdning til straf, og ikke mindst rehabilitering. Sidste år faldt kriminaliteten nemlig kun med 0,3 procent - stadig et fald, men langt fra de 8-10 procent, den er faldet i de tidligere år.
Endnu mere bekymrende er, at voldskriminaliteten - hvis fald ellers har været den store succes, og som trækker andre former for kriminalitet med sig - nu er begyndt at stige i storbyer som Los Angelos og New York.
Det falder sammen med, at de to millioner, som landet op gennem 90erne har spærret inde, nu begynder at komme ud igen, og at konsekvenserne af den manglende rehabilitering dermed for alvor begynder at vise sig. Bare i år løslades over 600.000 fanger, af dem forventes næsten to-tredjedele - 62 procent - at blive arresteret igen.
Så når Los Angeles og enkelte stater som Oregon og Missouri nu begynder at genoverveje nytten af at hjælpe folk til et nyt liv er det på mange måder af nød.
Alternativet er at bygge endnu flere fængsler, og det er ikke nogen billig løsning. Allerede nu bruger USA årligt næsten 400 milliarder kroner på fængsler.

Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/bottom1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/010609-rehabilitering.php on line 62

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/fdp.dk/public_html/include/bottom1.txt' for inclusion (include_path='.') in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/010609-rehabilitering.php on line 62