Påstande om dødsstraf

Dødsstraffen er nødvendig for at bekæmpe den tiltagende vold

Kommentar: Dødsstraffen er ikke bedre til at bekæmpe volden end for eksempel livstidsstraf. Der er flere mord i de amerikanske stater, som har dødsstraf, end i dem, som ikke har. Og antallet stiger hurtigere i staterne med dødsstraf end i de øvrige. Stort set alle mord foretages af personer, som er i en tilstand af ophidselse eller påvirkning af stoffer eller alkohol - og overhovedet ikke spekulerer på, hvilken straf de risikerer at få.

Dødsstraffen ville blive mere effektiv hvis vi havde flere henrettelser

Kommentar: Det kan man jo af gode grunde ikke vide - endnu. Men man får en fornemmelse af det, når man ser, at antallet af mord faktisk stiger lige efter en henrettelse med megen medieomtale.

Dødstraffen ville være mere effektiv hvis der ikke gik så lang tid fra dommen til henrettelsen

Kommentar: Det kan vi heller ikke vide. Men eet kan vi vide med sikkerhed - nemlig at man dermed ville risikere at henrette endnu flere uskyldige. Der er mange dødsdømte, som er blevet frikendt mange år efter dommen fordi der er dukket nye oplysninger op - f.eks. at der har været aflagt falsk vidneudsagn under sagen, at anklageren har skjult beviser i den anklagedes favør, at den rigtige morder har tilstået o.s.v.

Det er urimeligt at samfundet skal have udgifter på at indespærre en morder resten af hans liv - derfor dødsstraf i stedet

Kommentar: Udgiften til en retssag med krav om dødsstraf og efterfølgende appelsager og henrettelse er 3-4 gange så stor som udgiften til at spærre vedkommende inde i 40 år, som er den gennemsnitlige afsoningstid ved livsvarig fængsel. Og ifølge erfarne jurister bliver udgiften ikke væsentlig mindre af at man nu har beskåret appelmulighederne drastisk.

I sager med krav om dødsstraf sikrer man sig naturligvis, at den anklagede får en fair retssag

Kommentar: Der findes utallige eksempler på, sager, som absolut ikke har været fair - f.eks.: - at forsvareren har været uduelig og måske aldrig haft en sag om dødsstraf før - og har siddet og sovet under sagen - at anklageren eller politiet har truet folk til at vidne falsk mod den anklagede, eller lovet dem nedsættelse af straffen for en forbrydelse, som de selv har begået - at anklageren eller politiet har undladt at informere om oplysninger, som kunne være til den anklagedes fordel - eller måske endda bevise hans uskyld - at partiske dommere har nægtet forsvaret ret til at fremlægge beviser eller afhøre vidner, som kunne være til den anklagedes fordel I de fleste amerikanske stater vælges såvel dommere som anklagere politisk, og i valgkampen er det altid godt at kunne love flere dødsstraffe og at være "tough on crime". På samme måde kan det være politisk selvmord for en anklager ikke at kræve dødsstraf - eller for en dommer at undlade at idømme dødsstraf.

Alle er lige for loven

Kommentar: Hvis man skal være blot nogenlunde sikker på at få en retfærdig retssag, kræver det en dygtig og erfaren forsvarer, som kan hamle op med anklageren - og med dommeren. Men det får man ikke uden videre. De forsvarere, som beskikkes af retten, aflønnes med helt ned til 100 kr. i timen, og det borger jo i hvert fald ikke for kvaliteten. Rigtig mange dygtige forsvarere siger da også nejtak til at blive beskikket, og i stedet finder man uduelige og uerfarne forsvarere - der er endda eksempler på, at jurastuderende fungerer som forsvarere i sager med dødsstraf. Kun hvis man selv har pengene, kan man hyre en dygtig forsvarer.

Dødsstraffen er ikke racistisk

Kommentar: Dødsstraffen kan naturligvis ikke i sig selv være racistisk, og det kan diskuteres, om dødsstraf idømmes på en racistisk måde. Hvad der derimod ikke kan diskuteres er, at sorte - og andre minoriteter - udgør en langt større procentdel af de indsatte på dødsgangene end de gør ude i samfundet. Man kunne så påstå, at det skyldes, at sorte begår flere mord end hvide. Det er muligvis også rigtigt, idet der findes forholdsvis flere fattige, arbejdsløse, uuddannede og stofmisbrugere blandt sorte end blandt hvide. Og det er blandt disse grupper, at den største voldskriminalitet findes. Men det er også en kendsgerning, at der langt oftere idømmes dødsstraf, når en sort dræber end hvid end når en hvid dræber en sort - og så begynder det vel at lugte af racisme...

De pårørende til offeret har krav på gengæld

Kommentar: Det er en kendsgerning, at hvis man mister en af sine kære, så har man brug for at erkende realiteterne og arbejde hårdt på at komme igennem en ofte langvarig sorgproces. Det kræver, at man koncentrerer sig om dette arbejde og ikke bruger kræfter på andet som f.eks. hævn. Det er måske nok forståeligt, at de efterladte ønsker hævn, men almindelig anerkendt blandt professionelle, at den ikke lindrer sorgen - tværtimod gør den det ofte værre. Det er udtrykt ret præcist af Marietta Jaeger, hvis 7-årige datter Susie blev kidnappet og myrdet: Min datter var en gave af glæde, kærlighed og skønhed. At dræbe nogen i hendes navn ville være at bespotte og ødelægge mindet om hendes liv. Jeg finder tanken modbydelig og frastødende.